The Great gig in the sky: Proffisão de Fé og ædegilde!

Søndag vågnede jeg kl. 9, smuttede i bad og tog (som jeg havde fået besked på) noget pænt tøj på. Min fætter André holdt ”Proffisão de Fé” og vi skulle i kirke og til fest/madorgie bagefter. ”Proffisão de Fé” er en slags lille konfirmation. De har også det, som vi i Danmark kalder konfirmation, dog bare i en meget tidligere alder. Proffisao de Fé er ligesom det næste niveau eller hvad man kan sige. I kirken var der masser af forskellige sange osv. Det var ikke med orgel som i Danmark hvilket jeg synes kan være lidt tuingt nogen gange, i stedet var det den lokale spejdergruppe som spillede guitar og sang, og det lød faktisk rigtig godt. Meget af det vil jeg ikke kalde for salmer men snarere almindelige sange. Der var mange forskellige ritualer som skulle gøres. Det var faktisk lidt sjovt at se de forskellige ting. Har kun været til en katolsk gudstjeneste en gang før det, da jeg var 7 år til min fasters bryllup, og der havde jeg travlt med at mugge over, at jeg skulle have kjole og blondestrømper på, så jeg lagde ikke mærke til noget.

Der var bl.a. et ritual med at alle fædrene skulle gå op til præsten, tænde et lys fra sønnen eller datterens barnedåb og så gå ned og give det. Der var også nogle forskellige ”taler” af børnene og selvfølgelig skulle børnene gå rundt og samle penge ind til kirken i en kurv (lige lidt ekstra brænde til bålet med fordomme) hehe. Da jeg sad der og observerede de 11-årige gå rundt i hele kirken med kurvene kom jeg til at tænke på…hvad nu hvis man gerne ville give lidt, men ikke havde nogle mønter? –Kan man tillade sig at veksle en 50€ seddel i kurven eller skal man mon så bare lade helt være med at give noget? Hehe formegentlig det sidste…

Jeg sad og stenede lidt over det mens alle i kirken lavede korsets tegn for brystet når der blev sagt ”herren, sønnen og helligånden” og jeg stod og kiggede i min koger. Kunne efterhånden føle kvindens ved siden af mig bebrejdende blikke, da jeg hverken foldede hænderne eller noget og havde slet ikke lyst til at kigge på hende men pludselig tog Tia Sofia fat i mit ansigt og kyssede mig på begge kinder efterfulgt af et ”kom nu” pegende på kvinden ved siden af. Jeg tænkte ”wow, hvad skete der lige?” og stod bare og kiggede tomt ud i luften, det viste sig at jeg skulle ”passo o christo” dvs. sende herren videre eller noget, ved at kysse sidemanden. Efter et stykke tid gik det op for mig at kvinden stadig stod og ventede så jeg måtte give hende et kys og mumle at jeg vist ikke lige helt var katolik. Efter det forstod hun vist og var venlig resten af tiden og prøvede at forklare mig om de forskellige ritualer i kirken.

Da gudstjenesten sluttede skulle hele familien over på en restaurant tæt på kirken og spise og fejre André. Der var seriøst mad til at brødføde det halve af afrika, og alle spiste og spiste. Da vi havde fået appetizeren var jeg mæt, men måtte af høflighed også lige skovle en portion suppe ned, efterfulgt af kød og pommes, efterfulgt af kylling som var efterfulgt af frugt. Phuha, havde det simpelthen så dårligt at jeg troede jeg snart skulle sprænge. Men jeg skulle have vist bedre, for det var ikke slut endnu. Pludselig kom der en kage ind på bordet, og jeg troede at frugten var desserten. Jeg spiste et mini mini stykke og gik ud og røg, tænkende at nu var det heldigvis ovre. Da jeg kom ind igen stod der en anden kage på bordet. Da der sad 15 mennesker og kiggede på mig uforstående for hvorfor jeg ikke ville have et stykke måtte jeg næsten PRESSE et stykke ned i halsen. Endelig var maden overstået og nu kunne det ikke vare længe før vi skulle af sted tænkte jeg. Men nej… Vi er jo i Portugal så der kom da lige en kage mere! Andrés Proffisão de Fé-kage som var rigtig flot pyntet med marcipan og det hele. Jeg kunne ”desværre” simpelthen ikke spise mere, og heldigvis for det, for kagen var FYLDT med ovos malls. Phuha, bare lugten af den sødlige æggesnaps lignende masse kan få mig ned med nakken. Da folk havde spist skulle vi endelig hjem. Jeg var træt og forædt og havde bare lyst til at ligge mig og sove. Så det gjorde jeg på et tæppe i haven udenfor i 25 graders varme. MMMHHM, nok har de nogle vilde madtraditioner, men hold kæft hvor jeg elsker at det her land er så tæt på ekvator!