fredag den 14. maj 2010

Min første skoledag.


Mandag skulle jeg starte i skole og jeg glædede mig rigtig meget til at se hvordan det var. Farmor havde hysterisk lokket mig til, at lade hende køre mig ind til skolen fordi hun mente det var det bedste når jeg nu havde så mange penge med mig. Og det havde hun måske nok ret i.

Vi kørte til Aveiro i bilen og parkerede foran skolen. Da vi kom derhen havde de lukket. Jeg begyndte at blive lidt små nervøs for om jeg nu havde hørt forkert omkring tidspunktet. Det viste sig at vi bare var kommet lidt for tidligt. Skolen åbnede nemlig først kl. 9.30 som var samme tidspunkt jeg skulle være der. Da vi havde stået og ventet i ca. 10 min. Åbnede døren og vi kunne gå ind.

Skolen er meget gammel og med portugisiske klinker på væggene osv. Men det er nu meget hyggeligt. Vi snakkede med receptionisten og fik ordnet betalingen. Derefter kørte farmor hjem. Så var det blevet tid til at jeg skulle møde mine lærere.

Jeg har to lærere som skal skiftes til at undervise mig for at variere lidt, De hedder Paula og Paulo, meget nemt at huske hehe. De er vist nok ca. midt i 30’erne begge to sådan udfra hvad jeg lige kan se, og så er de utrolig søde og glade begge to. Vi gik op i et undervisningslokale og gik i gang med undervisningen. Ingen tid at spilde. Det var Paula som underviste og Paulo sad ved siden af og fulgte lidt med. Jeg fik også nogle bøger og en lyd cd og så fik jeg nogle lektier for også. Fremover vil det komme til at foregå sådan, at jeg skal have Paula om mandagen og tirsdagen. Om Onsdagen og torsdagen skal jeg have Paulo og om fredagen skal vi ”ud af huset” mig og en praktikant som hedder Joana. Hun er også rigtig sød og på min alder, så skal vi prøve forskellige ting som f. eks. Gå på cafe, tage ud og shoppe, på museum, rundt i byen osv. Mens vi snakker portugisisk.

Jeg syntes at tiden gik helt vildt hurtigt på min første dag, men jeg lærte en hel masse. Verber osv. Da de 3 timer var gået kunne jeg dog godt mærke at jeg var RET træt i mit hoved. Jeg sagde farvel til folk og tog af sted. Jeg var også blevet sulten, og havde heldigvis taget en madpakke med. Jeg satte mig ned til en bænk ved Forum og spiste min madpakke. Bagefter måtte jeg liiiiige ind i lidt butikker. Mine bukser, de eneste lange bukser jeg havde med) var nemlig så slidte at de var sprækket 3 steder, og farmor var træt af at sy dem, så hun havde givet mig penge og BEORDRET mig til at købe nogle nye. Hun sagde også at jeg skulle prøve at finde en ny taske fordi den gamle var både grim gammel og slidt (mente hun). Altså gik jeg på udkig efter de forskellige ting, Jeg fandt 2 par bukser og en ny taske og så var jeg også træt og ville gerne hjem. Bussen kom lige da jeg kom hen til stoppestedet, så jeg skyndte mig at hoppe på. Hernede kører buschaufførerne som en brækket arm ligesom resten af den portugisiske befolkning, så den stille og rolige bustur hjem som jeg havde håbet på blev ikke en realitet. Chaufføren sad og råbte og skreg og bandede og snakkede med folk, han dyttede i hornet og gassede op og værst blev det da der var sket et trafikuheld og han måtte køre bagved en lastvogn som ”kun” måtte køre 8o km/t. Jeg sad lidt og grinte af ham indvendig og tænkte at det var da et anderledes syn. Da vi endelig var i Vagos steg jeg af og smuttede hjem til farmor og farfar igen. Andre var der også så vi sad og lavede lektier sammen i laaang tid. Til sidst blev andre hentet og jeg slappede bare af resten af aftenen efter en lang dag med mange nye indtryk.



Tirsdag skulle jeg tage bussen selv om morgenen. Der var mange med da alle møder på arbejde i Aveiro omkring kl. halv 10 – 10. Det gik godt nok, men kom til at stå af det forkerte sted. Det er svært at se nogen gange hvor der er et stoppested og chaufføren siger ikke noget ligesom i Danmark, så det er svært for udlændinge at finde ud af synes jeg. Nå men så stod jeg der mit i Aveiro og fattede ikke en meter. Kunne ikke bare ringe til Peter men heldigvis havde jeg et kort. Fandt hurtigt ud af at jeg var næsten ved siden af skolen, så det var heldigt nok. Jeg kom hen til skolen og undervisningen startede Paula var lidt rundt på gulvet (stresset morgen, hvad ved jeg?) men det gik godt nok. Vi lavede en masse opgaver i mine nye bøger og blev færdig med ”Unit 1” første afsnit i bogen. Da skolen sluttede skyndte jeg mig over til bussen, men den gik vist ikke rigtig, måtte sidde og vente 3 kvarter på den. Tror lidt de går og kommer som det passer chaufførene, men det kan også godt være at jeg bare har misforstået noget. Hehe. Da der endelig kom en bus skyndte jeg mig at hoppe på. Jeg var rigtig træt da jeg kom hjem men satte mig og lavede en heeeeeeeeeeeeel masse lektier. Bagefter hjalp farmor mig med at øve verber så jeg kan lære dem udenad. Bliver bedre og bedre og har kun været i skolen 2 dage. Alle siger jeg lærer hurtigt, så det er godt nok.

Senere spurte Graça om jeg ville med på Ibslone og det ville jeg jo gerne. Blev hentet i bilen ved halv ti tiden og så smuttede vi af sted. På Y-bar hilste jeg på to af Graças venner som var betjente. Hugo Costa og hans ven Rui (aner ikke om det er stavet rigtigt) Rui var skide fuld og MEGA sjov, og Costa var generelt bare helt vildt sjov, tror ikke jeg har grinet så meget siden jeg kom som jeg gjorde der. De var helt vildt underholdende. Til sidst ved midnatstid smuttede Graça og jeg. Var godt træt da jeg kom hjem og faldt med det samme i søvn. Heldigvis kunne jeg sove længe i dag da jeg ikke skulle i skole. Der har været national helligdag i Aveiro så skolen havde lukket. Marco og Anabela har været her og spise middag og resten af dagen skal jeg skappe af og hjælpe farmor i haven. Måske et smut ud med Graça senere.

 
 
uuuuuuhhh.. Den berygtede bus...

Mine fine nye bøger :D


Ingen kommentarer:

Send en kommentar