tirsdag den 18. maj 2010

Fin de Semana

Lørdag sov jeg læææææææææææææææææænge. Helt til kl. 12.00 og det er normalt omkring den tid at man får ”almoça” den portugisiske udgave af aftensmad. De spiser varm mad midt på dagen med både forret, som oftest er en suppe, hovedret, kan være alt lige fra fisk eller bøf til gryderet eller andet. Til sidst får de selvfølgelig også dessert som for det meste er frisk frugt, eller hvis farmor har bagt en kage eller andet. Det er et problem for mig fordi jeg næsten altid er mæt når jeg har spist en potion suppe. Min farmor og farfar synes overhoved ikke, at jeg spiser noget, (et ofte debatteret emne når de møder nogen de kender) mens jeg synes at jeg SKOVLER ind! De er nu efterhånden ved at vænne sig til mine, efter deres mening, noget anorektiske madvaner, så det er fint nok. Jeg gik ud i køkkenet da jeg vågnede og fandt farmor i fuld gang med at forberede maden, så den dag fik jeg suppe og kød til morgenmad, -NOGET SPECIELT! Efter vi havde spist og ryddet væk tog jeg med farmor ud og handle. Det var rigtig lækkert vejr og vi smuttede forbi nogle gode vejboder som farmor kendte og købte både jordbær og kirsebær, lækkert! Vi var også et smut i supermarkedet hvor vi købte ind til lassagne som jeg havde sagt til farmor jeg ville lave. Farfar er aldrig hjemme lørdag og søndag eftermiddag/aften så farmor plejer ikke at lave mad, men jeg syntes at hun trængte til lidt grønssager ;) hehe.


Da vi kom hjem slappede vi af og hyggede os. Det er rigtig rart at jeg kan snakke mere med hende nu for vi har det rigtig sjovt sammen. Jeg gik i gang med at lave mad ved 6 tiden. Det syntes farmor var meget tidligt. Normalt spiser de først aftensmad ved 21.00-21.30 tiden, men i dag var det mig, der bestemte. Hun hjalp mig med at snitte lidt grønt til maden og synes at der var helt vildt mange grøntsager i. Jeg kunne se på hende at hun allerede havde stemplet aftensmaden, men da den endelig blev færdig syntes hun at det smagte SÅ FANTASTISK GODT, at hun blev nødt til at tage 3 gange :D Så blev jeg lidt stolt af mig selv, for hvis der er nogen der har en mening om, hvordan tingene skal gøres (udover mig selv) så er det i hvert fald hende! Da vi havde spist sad vi bare i køkkenet og hyggede os, og så fandt vi på at vi skulle lave budding, SWEET! Det er sådan noget som jeg kun spiser når jeg er hernede, fordi det har vi altid fået, og det smager RÅ godt! :D HAPS!

Senere blev jeg hentet af Graça og Monica, vi skulle til en koncert som startede kl. 22.30. Inden tog vi lige en café på en bar i nærheden. Da det blev tid til at koncerten skulle starte smuttede vi ind i salen. Jeg havde fået at vide at det ville være et engelsk band, men det var det ikke. Jeg blev desværre lidt skuffet, da det viste sig at være en pige der sad med sin guitar på scenen og spillede vuggeviser (eller noget der mindede om) Det gjorde mig så træt at jeg faldt i søvn. Jeg vågnede et stykke tid efter da min arm ikke syntes at den ville bære mit hoved mere, kiggede til højre og så at Graça og Monica sad og grinte af mig. Tænkte at jeg vist hellere måtte tage mig lidt sammen men det var sgu lidt svært med det musik. Kort tid efter kom et band på scenen, det lød ret fedt og der var lidt mere gang i det. Forsangerens stemme var en blanding måske af Tom Waits og DMB, super fedt. Men han mumlede så meget at man ikke kunne høre hvad han sang.

…så efter 3 timer var det knapt så fedt! Inden han gik i gang med at spille ekstranumre skyndte vi os ud af salen og så hurtig ind og få en espresso på nærmeste bar. Selvfølgelig stamstedet Ibslone (JA det er stamstedet, og JA jeg har kun været her i snart 3 uger) hehe.

På Ibslone mødte jeg Graças kæreste Zé, en rigtig rar fyr, meget stille og rolig ligesom Graça. Vi blev på Ibslone etpar timer og så hjemad.

Lige udenfor farmor og farfars hus blev vi stoppet af politiet. Der var blå blink over det hele og jeg tænkte bare ”fuck hvad har jeg gjort galt” og håbede at de gamle lå og sov. Jeg steg ud af bilen og en politimand kom gående hen imod mig med sin lommelygte lysende, blændende på mig. Må have set rigtig nervøs ud eller noget, men efter kort tid kunne jeg høre en høj latter. Da politimanden sænkede lommelygten kunne jeg se, at det var Costa som havde taget pis på os. Phuha, blev virkelig lettet over at se det var ham. Når man er et ”fremmed” sted er det ikke til at kende alle regler osv. Og man kan hurtigt komme til at gøre noget forkert uden at vide det selv. Stod lidt og grinede af mig selv og Costa. Inden jeg gik ind og Graça smuttede videre gav han sit telefon nr. og sagde, at denne her gang var det bare for sjov, men hvis jeg nogensinde skulle komme i problemer så kunne jeg ringe til ham. Det var rart at vide, for kender jo ikke ret mange mennesker her, og det er svært at vide om man er i dårligt selskab før man egentlig er det.

Sagde farvel til Graça og Costa og smuttede ind i min seng og faldt i søvn med det samme, velvidende om at jeg om 4 timer skulle op til katolsk gudstjeneste. AV!


Haps nr. 1

Haps nr. 2

Farmor og mig og lassagnen

Buddingen som vi lavede

Graça og Monica

Forsangeren fra "At Freddy´s House"

Zé og Graça

1 kommentar:

  1. Det lyder som en hyggelig dag. :)
    Uha, budding vækker gode minder...
    Det er godt at du får nogle gode venner mulle! :D
    Knuuus

    SvarSlet