tirsdag den 7. september 2010

De sidste 10 i Portugal.

Om søndagen var der byfest i Ouca, en lille landsby tæt ved Vagos. Både far, Oscar og jeg tog af sted sammen med Graça, Marta og Manél og mødtes med nogle af de andre. Der blev spillet brassiliansk musik på scvenen som var sat op og der var mange mennesker og folk var glade. Der blev skænket masser af fadøl og folk var ikke nærige med at give en omgang hvis man kunne tænke sig noget at drikke. Hehe! Senere på aftenen spillede bandet mere rockmusik, og det var super godt. Men så begyndte det at regne, og folk forsvandt derefter rimelig hurtigt. Vi fandt ly under de små boder som solgte mad og drikke, men besluttede os efter et lille stykke tid, at begive os hjem til Vagos igen.


Dagen efter lavede jeg ikke meget andet end at stene. Slappede af i haven og lavede rent faktisk ikke en skid, på godt dansk! Men tirsdag tog jeg til Aveiro om formiddagen og mødtes med min lærer og hentede mit certifikat. Vi drak en kop kaffe og så tog jeg hjem til Vagos igen med bussen omkring middagstid

Onsdag sov jeg lææænge og lavede forberedelser til en grillaften hjemme ved famor og farfar, hvor hele familien kom og spiste. Vi sad udenfor i haven med maden og der var masser af forskelligt grillgøjl som farfar havde lavet på den indbyggede grill som de har ude i haven.

Torsdag var far og Oscars sidste dag. Vi tog André med os og kørte til Aveiro og kiggede lidt i butikker, og derefter tog vi til Costa Nova og spillede minigolf. Resultatet er ikke noget jeg vil prale af, men kan sige så meget, at jeg på 18 baner brugte 107 slag, og vist nok tabte rimelig stort.. ups. Men hvis man ikke har held i spil så har man det jo i kærlighed, og det passer vidst meget godt. Hihi! Om aftenen grillede vi chorizo og spiste kæmoerejer til aftensmad, og senere tog vi op på Ipslone og fik en café så far og Oscar kunne sige farvel til folk. De skulle af sted kl. halv fire om natten så de havde nok også brug for en lille lur inden. 

Jeg tog sammen med Graça videre på Real oghørte musik. Det var meningen vi skulle have hørt ham den gamle hvidhårede mand som har spillet der nogle gange, men da vi nåede derhen var han i gang med at spille det sidste nummer. Desværre var vi så ”heldige” at der var andre artister som skulle spille. Et dødsmetalband, som havde en åbenbart døv lydmand. Musikken var så høj at jeg kunne mærke mine trommehinder LIDE! Derfor blev vi nødt til at sidde udenfor, men blev der ikke så længe. Jeg nåede hjem kl. 3 og kunne sige farvel til en MEGET træt lille dreng og en far som synes han godt kunne have brugt en uge mere. Hehe.

Dagen efter tog jeg på marked med Graça og hendes mor i Vista Alegre tæt ved Ilhavo. Bagefter tog jeg hjem og spiste lidt og så tog vi hen på en café og fik lidt KAF! :D Tog hjem og slackede resten af eftermiddagen. Om Lørdagen slappede jeg bare af i haven og om aftenen tog jeg ud og drak en øl eller 2 (eller 3) med de andre.

Farmor, farfar og jeg var blevet inviteret til madorgie hjemme ved Marcos forældre om søndagen i anledningen af, at der var byfest i Ilhavo hvor de bor. Omkring middag tog vi af sted og så var der ellers mad og mad og mad! Efter frokost tog vi alle ned for at kigge på optoget, og derefter gik vi hen og fik lidt at drikke på en café. Da det var tid til at spise aftensmad gik vi tilbage til huset og spiste igen. Da klokken blev 22.00 kørte farmor, farfar og jeg hjem til Vagos igen. Da vi kom hjem var jeg så træt at jeg hoppede direkte i seng.

Næste dag tog farfar og jeg på stranden og blev der hele formiddagen. Det var super vejr og havet var roligt og til at bade i den dag. Vi blev der hele eftermiddagen og om aftenen tog jeg til byfest i Levandeira, et andet område nær Vagos. Igen…masser af øl, musik og glade mennesker! Da byfesten lukkede og slukke tog vi hjem til Pablo som bor lige ved siden af. Der sad vi alle sammen lidt og fik nogle øl inden vi tog hjemad til Vagos igen.

Tirsdag tog jeg ud og spise med Graça, Fernando, Marta og Manél. Vi var på en restaurant der hedder Grémio i Vagos, og det var SÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ lækkert. Jeg fik et kæmpe grillspyd med svinekød, oksekød, kæmperejer, kalkun og blæksprutter. HAPS HAPS HAPS siger jeg bare :D Vi havde planlagt at tage til byfest i Levandeira igen den aften, men det var i mellemtiden begyndt at regne, så ingen af os gad rigtig. I stedet tog vi bagefter på Cafetaria

Onsdag tog jeg på Café med Graca, jeg fik pakket min kuffert og sendt en pakke med de 15 kg. Jeg skulle have med ekstra til Danmark. Senere på dagen tog jeg over for at sige farvel til oldemor og Sofia. Oldemor er altid meget ked af det når man tager hjem, hun er bange for at hun ikke er der, når man kommer derned igen. Jeg har efterhånden vænnet mig til det, men det gør nu alligevel en lidt trist.

Bagefter tog jeg over til Anabela og fik sagt farvel til alle sammen. Tvillingerne, André, Marco og selvfølgelig Anabela. Så skyndte jeg mig hjem for at hygge med farmor og farfar og spise aftensmad.



Torsdag rejste jeg hjem. Det var rigtig mærkeligt efter så lang tid, og også en lille smule hårdt at sige farvel til farmor og farfar. Men jeg glædede mig til at se Rasmus og alle andre igen…


Byfest i Ouca

Grillaften med familien

Mere grillaften. nam nam!

Senere blev det koldt så vi rykkede indenfor. her bliver der spillet bango! :D

 typisk mænd! :D hihi. Der bliver spillet kort og drukket whiskey.

 her er klokken 3 om natten og far pakker kuffert mens en meget træt lille Oscar har fundet sig til rette i en god lænestol.

 Her er madboderne, hvor vi spiste en aften

 indenfor i teltet. Der kom en flok musikere forbi og spillede.

 Om søndagen var vi i Ilhavo. Jeg så den her seje kæmpe sommerfugl i haven!

Et til billede af gigantisk awesome sommerfugl som var lige så stor som min hånd.


 Her er lidt fra optoget i Ilhavo

 Mere optog.

 Det var mærkeligt at se de små piger som var klædt ud som jomfru maria. Hende her ser ikke ud som om hun er skide glad ved situationen. hahahaha.

 I loungen på Gremio med Fernando, Graca, Marta og Manél


Afsked.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar