Jogos sem fronteiras

Lørdag aften mødtes jeg med Graça og vi smuttede ned på caféen og fik en café og ventede på Carla. Da Carla kom og vi havde siddet der lidt tog vi videre. Jeg vidste faktisk ikke rigtig hvad det var vi skulle, havde bare fået at vide at alle de andre også var der, hvor vi skulle hen og at det ville blive underholdende.
Vi kørte et kort stykke tid og jeg fandt ud af at vi var i et lille område ved Vagos der hedder Sosa, hvor jeg havde været med farmor dagen før. Vi parkerede bilen og kig et kort stykke. Der var biler parkeret over det hele og jeg kunne høre musik og mennesker et stykke derfra, så jeg tænkte at det vel måtte være noget populært.
Der var en slags lille plads hvor man kunne gå hen til begivenhederne, og der stod en mand med et stort rundt fad, hvor man skulle smide moedas (mønter) i hvis man ”følte” at man ville betale for at komme forbi. Tror næsten at det var frivillig tvang, for passagen var lavet så lille, at man ikke kunne undgå at gå helt tæt på fadet. Da vi var gået forbi indgangen var der nogle boder hvor der blev solgt mad og drikkelse og lidt længere henne en lille mini tribune i form af nogle trapper. Der var masser af mennesker og rigtig god stemning. Da vi stod der kunne jeg kigge ud over en forholdsvis stor plads som var blevet lavet om til en kæmpe bane lavet af forskellige redskaber, bl.a. gymnastikmåtter og puder i forskellige former og farver. I midten var der lavet en lille labyrint med måtterne. Bagved området med banen var sat en scene op i højre hjørne. I det venstre hjørne sad en masse forskellige hold, hvert hold havde en bestemt farve T-shirts på. Midt imellem dem og scenen var sat et telt op hvor der sad nogle dommere, og i hjørnet modsat scenen, var sat en mindre scene op og nogle DJ’s stod og spillede. Det hele var meget festligt med masser af farver og balloner.
Så vidt jeg kunne forstå hedder eventet ”Jogos sem fronteiras” og går ud på, at de forskellige hold dyster om at vinde. Der er ikke decideret nogen speciel præmie udover et trofæ og æren. Holdene skal igennem en række opgaver som er anderledes, sjove, og en lille smule ydmygende på den fede måde. Derfor er det simpelthen så sjovt at se på.
Der var mange bekendte med på de forskellige hold, men vi heppede på et bestemt, det grønne, fordi Marino og Paulo var med der. Der var 2 hold der kunne dyste ad gangen, og den første dyst gik ud på at fragte vand til en tønde. 3 personer skulle lave plastikposer med vand og sætte dem op på en dertil lavet katapult som yderligere 3 stod og holdt. Poserne med vand skulle så gribes af de sidste 3 som stod i den anden ende spændt sammen om en lille opvaskebalje, og til sidst løbe over og hælde det vand de havde grebet i tønden. Det var SÅ underholdende at se på! Og der kom hvert fald ikke kun vand i tønden. Holdende var næsten gennemblødte da tiden stoppede. Den næste dyst var labyrinten i midten lavet af måtter og puder. 3 personer fra hvert hold fik en meget underlig dragt på, som lidt lignede en blanding af en kæmpe pude og en sumo-dragt. Bagefter fik de en hue ned over hovedet så de ikke kunne se. Det galt så om at komme igennem labyrinten med flest objekter først. Jeg var færdig af grin, da en af deltagerne ikke opfattede at han var løbet igennem ”labyrinten” og slet ikke var på banen mere.
Den sidste dyst gik ud på, at 3 personer fra de dystende hold skulle igennem en lille bane. De blev stillet op på en række, og den forreste person havde fået et par mørklagte dykkerbriller på. Den mellemste havde et par krykker, spændt fast på den forrestes arme, og den bagerste havde krykker der var spændt fast på den forrestes ben, så de to bagerste kunne styre den forreste som ikke kunne se, som en lille dukke. Så skulle de to dystende hold igennem hver deres lille bane hvor de skulle samle faner og til sidst prøve at skyde 5 bolde ind i et fodbold mål. Den der blev først færdig havde vundet dysten. Da alle 6 hold havde været igennem de 3 dyste og havde fundet en vinder (det var ikke det grønne hold,) var der noget musik og sjov og ballade. Efter en hurtig øl i en af boderne smuttede Graça, Carla, Sofia, Marino og jeg over på Ibslone og sad der indtil det var blevet tid til at smutte hjemad. Man skal altid lige beregne en halv time og et par shots til når man gerne vil af sted, for Zé vil altid liiiige byde på en øl eller 2 så vi ikke smutter hjemad. Efter 3 shots og en hel del kvalme senere (da jeg egentlig ikke kan fordrage shots og kun drak det som blev hældt op for at være høflig), smuttede vi hjemad. Jeg lagde mig i min seng og stod først op kl. 12 næste dag.