Kunsten at købe sko

I dag har jeg været på ”felttur”, en ret nice en af slagsen.

Da jeg kom hen på skolen gik Joana og jeg over for at se universitetet, det er kæmpe enormt stort synes jeg. Ikke videre pænt men det er de vist nok aldrig. Det er lidt ligesom i Odense, nærmest en lille by for sig selv, med eget posthus osv. Vi var inde i en butik for at se de dragter som man skal have på når man er færdig. Det er lidt ligesom i USA, bare uden hatten. De har sort tøj og en lang kappe-agtig ting med en masse stofmærker på. Der er bestemte regler for hvilke mærker man skal have og hvilke der betyder hvad, ligesom den danske studenterhue.

Da vi havde gået rundt om en lille del af universitetet, satte vi os på en bar og fik en café. Bagefter gik vi op til Forum og kiggede butikker. NICE! Kom til at købe to par sko. Da vi havde gået rundt og kigget lidt var kl. allerede 13 og vi skulle skynde os tilbage til skolen, fordi farmor holdt og ventede på mig. Jeg sagde farvel til Joana og hoppede ind i bilen, og så var vi på vej til marked. Jeg havde nemlig spurgt farmor om hun ikke nok ville med, for hun er awsome at have med på marked. Hun kender alle de gode steder og kan prutte om prisen så man nærmest får smidt varerne i hovedet. Det blev der nu ikke noget af i dag. Det var et ret lille markede, men de havde rigtig mange ting. Overalt hang der babytøj, undertøj, habitter, køkkengrej, smykker, tasker og meget meget mere. På de rigtig store markeder sælger de også geder og høns osv. og du kan fare vild i de mange madboder uendelig lange rækker med tøj og tasker. På markederne hernede er det næsten obligatorisk for dem der står og sælger at råbe hele tiden. De skal jo udkonkurrere de andre boder, som har næsten det samme som dem. De råber ”kun 2 €” ”kom og køb, det billigste i hele byen” ”Fantastisk kvalitet til ingen penge” osv. osv. Nogle har endda højtaler og mikrofon og megafoner for at være dem der råber højst.  I virkeligheden er meget af det noget bras for at sige det pænt, men det er SÅ hyggeligt at gå rundt og kigge og de har også mange ting som er rigtig fine og gode.  Efter jeg havde spist en hurtig sandwich ved en bod købte farmor en is til mig. Anne og jeg har altid fået en is når vi skulle med farmor på markedet, de smager af en eller anden grund meget bedre der, og er ikke at sammenligne med dansk is. Da vi havde gået rundt og kigget længe nok smuttede vi over til bilen for at køre hjemad. Og jeg var en lille taske og et par sandaler rigere. Utroligt, at man kan få et par fine sandaler for 25 kr. :D

Da vi kom hjem slappede jeg bare af. Vidste, at Catharina og Diogo ville komme og forstyrre husfreden senere, hvilket de i den grad også gjorde. Utroligt hvor meget sådanne 2 små mennesker kan larme på en gang helt alene! Farmor siger at de er ligesom Anne og jeg da vi var små. Holder aldrig kæft. Hehe. Men selvom de larmer, er de nu også ret søde. De sang en lille sang for mig, som jeg optog på video. (den er i bunden af bloggen) Resten af aftenen vil jeg bare slappe af herhjemme sammen med farmor og farfar.

Her er centrum af universitetet. En stor plads med forskellige monumenter osv.

På markedet. Prøvede at fande damen i boden som sad med en kæmpe megafon :D

Stadig på markedet

Mig og ..markedet?

På markedet

Sandaler for 25 kr.

En ny tus.

I dag regnede det sindsygt hele morgenen, så farmor kørte mig op til busstoppestedet. På vejen hævede jeg de penge i banken som jeg skulle bruge. Jeg blev sat af og tog bussen til Aveiro. Lige så snart jeg kom hen på skolen kørte mig og Paula op i studiet jeg havde nemlig tid kl. 10.00. Lige så snart vi kom indenfor døren kunne man høre den meget karakteristiske lyd af tatoveringsmaskinen.

Tatovøren var ekstremt dygtig, og det var et super fedt sted. Vi snakkede lidt om hvordan tussen skulle være, og så skrev og tegnede han i hånden hvordan den skulle være. Så satte jeg mig på briksen og 1-2-3 gik han i gang. I starten var det ikke så slemt, men jo længere nålen kom om mod tæerne, des mere smerte. Havde dog troet at det ville gøre mere ondt end det egentlig gjorde, faktisk var det eneste som gjorde ondt ”A’et”, men det gjorde så også ondt som en Filho da P***! AV for helvede siger jeg bare!

Nå, men det som jeg er har fået lavet, er en sætning på portusisk som jeg har ville have meget længe. Der står ”A minha amada irmã” og det betyder direkte oversat ”min elskede søster”. Den er nemlig selvfølgelig tilegnet Anne (hvis man nu lige skulle være i tvivl) hehe.

Den er lavet med skygger inden i bogstaverne og jeg synes selv at den blev rigtig god. .

Her er den igang med at blive lavet. Han er igang med at lave skygger indeni.

Her er den lige blevet færdig.

Færdige resultat. Min fod er lidt hævet stadigvæk.

Festa do Espirito-Santo

Søndag skulle hele familien komme og spise i anledningen af fest-dagene. Farmor havde stået i køkkenet siden torsdag så jeg vidste at jeg helt sikkert IKKE ville gå sulten i seng. Jeg stod op ved 10 tiden, alt for tidligt synes mine trætte øjne. Men det gik fint. Da jeg søvnig kom ud i køkkenet for at spise en yougurt lå der en kæmpe pattegris midt på bordet! Først blev jeg lidt forskrækket over at den sådan bare lå der og stirrede på mig med sine døde øjne og åbne mund, mens den lille sortsvedne hale strittede op i luften uden en eneste krølle. Skyndte mig at spise min yougurt uden at kigge på gris’-bas og gik derefter ud for at klæde mig på og hjælpe min farmor med de sidste par ting inden folk kom.


Ved middagstid var alle ankommet og vi satte os ned for at spise. Forret bestående af en milliard forskellige slags oste og pølser, Bacalhau-kager, tigerrejer, tun-mousse, blækspruttesalat og en heeeeel masse andre ting. Hovedretten var Borrego (lammekød som bliver kogt og bagefter stegt i ovnen) og så leitão (Pattegris) så var der ovnbagte kartofler, salat, appelsiner osv osv.

Til dessert var der 5 forskellige slags desserter, frugt, og 3 forskellige is. Hold da op hvor var det vildt altså. Da jeg havde kæmpet mig igennem maden 3 timer senere var der dømt siesta for alle pengene. Rundt omkring lå vi alle og sov. Da jeg vågnede 2½ time senere var de andre taget op for at se et religiøst optog i byen, jeg havde slet ikke opfattet at de var kommet ind og spurgt om jeg ville med, så det fik jeg ikke lige set, men det gjorde heller ikke så meget, for havde virkelig brug for at sove! Ca. ½ time efter jeg vågnede skulle vi spise aftensmad. Jeg troede seriøst det var løgn da farmor sagde at jeg skulle hjælpe hende med at dække bord igen, men det var det ikke. Så vi fik lige hele turen med forret hovedret og dessert endnu engang!! AV min mave! HEHE!

Efter aftensmaden smuttede nogle hjemad. Marco, Anabela og børnene blev her og hjalp med at rydde op. Kl. halv tolv gik vi op mod byen, der var et kæmpe fyrværkeri-show som startede kl. 24.00 og bagefter skulle en populær portugisisk sanger, som hedder David Fonseca spille. Der var riiiiiigtig mega mange mennesker, men vi fandt et godt sted til at se alt fyrværkeriet. Det var super flot og imponerende! Da fyrværkeriet sluttede gik jeg over på Ibslone og drak en café og så smuttede Carla og Graça og jeg over for at se showet. Det var faktisk meget god musik, synes jeg, men kunne desværre ikke blive og se det hele, da jeg som den eneste skulle op og i skole næste dag. Det er nemlig kun folk som arbejder/studerer i Vagos der har fri på de lokale helligdage, og da jeg jo går i skole i Aveiro var der ikke nogen helligdag til mig. –Jeg mødtes med Anabela og André som var blevet og set musikken og så fulgtes vi hjem til farmor.

Jeg ville skynde mig at hoppe i seng, men løb skrigende ud af værelset da en kæmpe klam kakkerlak var løbet hen over gulvet og ind under sengen. AD AD AD AD AD AD AD!!!! André fik hurtigt elimineret det klamme monster og jeg tvang ham bagefter til at fjerne den (hvis den nu skulle genopstå fra en meget død og meget flad søvne mens jeg sov).

På trods af mit lille drama faldt jeg i søvn så snart jeg lagde mig ned. Træt efter en lang dag med mange mennesker og masser af mad.

Gris'-bas

Den besejrede pattegris' hovede.

Her er lidt af forretten

Og lidt mere af forretten

Ved bordet

min kusine Catharina og min fætter Diogo

desserten. 5 forskellige ting at vælge imellem.

Lidt fyrværkeri. Det var svært at tage et billede af det. hehe

David Fonseca spillede. Der var riiiigtig mange mennesker...

...Over det hele!

Sexta e Sábado.

Fredag var den første dag med ”festa”. I ugens løb var der blevet pyntet op i byen og det så rigtig fint ud over det hele. Graça og jeg gik derop ved 21.20 tiden for at kigge på de forskellige boder. På vejen mødte vi Anabela og André. Jeg gik med dem rundt og kiggede lidt. Der var et bigband som spillede på en stor scene og boder med forskellige ting. Det var mest tøj og smykker, solbriller og tasker og selvfølgelig en hel masse falske designerting. Der var også rigtig mange madboder hvor man kunne få alt lige fra Candyfloss til pattegris. Jeg så et par solbriller som jeg synes så fine ud og tog dem op for at kigge på dem… det skulle jeg aldrig have gjort! Bagefter var det ikke til at komme væk fordi ham der stod i boden praktisk talt stod og rev i min arv og råbte at jeg DA LIGE MÅTTE PRØVE DEM! Jeg prøvede at forklare ham at jeg allerede havde 2 solbriller og ikke skulle have noget, men da han havde stået og råbt ANDA (kom nu) ind i mit fjæs i et stykke tid tænkte jeg at det nok var den eneste måde at slippe af med ham på. Da jeg havde taget dem på fik jeg at vide at NU VAR JEG SMUK og et MEGET bedre menneske. Måtte derefter sige til ham at jeg så desværre nok var et dårligt menneske og var smuk alligevel og så kunne jeg endelig få lov til at gå. hehe.

Da vi var færdige med at kigge på boderne og havde hørt lidt på bandet købte mig og André en candyfloss som vi hapsede. Så gik vi over til et pastellaria og fik lidt at drikke. Derefter var det på tide for André og Anabela at tage hjem og jeg gik over på Ibslone for at mødes med Graça. Her mødte jeg en af fars gamle venner, faktisk en af fars rigtig gode venner, som hed Gil. Han lignede en der havde set et spøgelse da han fik at vide at jeg var Fixe meus søn (min fars nickname) Det gør de fleste når de får det at vide, de kan slet ikke forstå at der er gået 21 år siden han tog af sted til Danmark. Gil fortalte en masse gamle historier om diverse mærkelige ting de havde lavet da de var mindre. Rigtig sjovt at høre om faktisk, men da klokken nærmede sig 2 var jeg så træt, at jeg blev nødt til at sige tak for i aften og tage hjem.

Lørdag hentede Carla mig kl. 10.00 og så kørte vi på stranden ved Vagueira. Det var super varmt, 34 grader og næsten ikke til at holde ud. –Men ved stranden var der dejligt med lidt vind. Vi Fandt et godt spot lige i midten hvor vi lagde os. Der var allerede rimelig mange mennesker da vi kom derned. Lå bare og slappede lidt af og sov lidt. Havet er meget voldsomt med meget høje bølger, så vi kunne ikke bade men vi kunne soppe lidt og det var ISKOLDT vandet! Ved 13-tiden tog vi hjem. Jeg slappede af og hjalp farmor med maden til søndag. Hun har stået non-stop i køkkenet de sidste to dage for at lave et madorgie af den anden verden. (GYS!)

Om aftenen mødtes jeg med Graça og så gik vi op i byen. Vi var rundt på lidt forskellige barer, startede selvfølgelig på Ibslone. Senere gik vi hen på Bar Lado, men der blev vi ikke ret længe, for de spillede kæmpe højt techno musik og House, og der var ingen steder vi kunne sidde fordi der var så proppet. Efter en hurtig øl skyndte vi os videre til en anden bar Caféteira de Vagos, der var SUPER proppet og man kunne slet ikke komme indenfor døren. Det var fordi der var et band som spillede derinde, mega fed musik. De havde sat en bar op udenfor også så vi stod udenfor og hørte musikken, sammen med 100 andre hehe. Omkring kl. 4 smuttede Carla og jeg hjem.

Jeg har fået et par venner her. Har egentlig lånt dem af far da de fleste af dem kender ham fra dengang han boede her, men nu er de også mine venner. hihi.

Graça er sød og glad, rigtig nem at snakke med og så kender hun alle her i Vagos næsten.

Carla smiler altid og så er hun rigtig sød og behagelig at være sammen med og har altid noget at sige.

Philip er en spagsmager, som konstant laver sjov. Når man er i selskab med ham griner man altid.
Mourino er smart i en fart men også rigtig sød og god til at hjælpe mig med sproget. Han snakker ekstremt hurtigt og har en trang til ikke at sidde stille og snakke engelsk.
Min faster siger at jeg skulle tage og få mig nogle flere venner på min egen alder, men det kan godt være lidt svært at komme i kontakt med unge folk når de eneste man kender er 30+ Men jeg synes egentlig ikke det betyder så meget, for de er alle unge af sind, og så kan det andet jo vel være lige meget...

Et par af boderne hvor man kunne købe sko, legetøj, smykker, tøj osv.

Kirken havde også lige fået det fine tøj på :P

André og Anabela

Et par af madboderne

Mig, André og Candyflossen

Her er jeg sammen med Gil og hans datter.

På stranden (stadig bleg) ;)

Vagueira

Bandet som spillede på den store scene om lørdagen

Mourino, Philip, Carla og Graça :)

Det er svært.

Jeg savner dig.

....MEGET!

    

Ud & Se & bagefter hjem & Lacke.

Mandag morgen var jeg simpelthen så træt, og kunne slet ikke koncentrere mig i skolen, det var rigtig svært når undervisningen er så intens og der ikke er andre elever, for så kan man ikke rigtig ”løbe fra” hvis man er lidt til den lade side. Det gik nu okay, Paulo var nemlig også træt så han blev ikke sur eller noget. Nu er min undervisning blevet lavet om så jeg har Paulo mandag, onsdag og torsdag. Tirsdag skal jeg så på ”felttur” og fredag har jeg Paula. Det er fordi Paulas skema er blevet lavet om, så hun kan ikke have mig som elev så meget. Men det går nok, Paulo er også meget flink. Da undervisningen sluttede skyndte jeg mig hjem til Vagos og det første jeg gjorde da jeg kom hjem var at smække mig ned på et tæppe i solen og slappe af. Andre var her også han kunne slet ikke forstå hvorfor i alverden jeg dog var så kedelig og overhoved ikke gad lege med ham og syntes, at det var dybt uretfærdigt at han var overladt til sig selv og sine lektier den dag. Senere kom Anabela, Catharina og Diogo for at hente André. De blev her lidt. Diogo er blevet rigtig glad for mig og kysser og krammer mig hver gang han er på besøg. Catharina er stadigvæk liiiiidt bange for mig/genert. Hun tør ikke kigge på mig hehe. Men jeg fik en tegning som hun havde lavet. Den forestillede mig og Anne. Hehe. Synes det er meget sødt. Hun skal nok tø op på et tidspunkt. ;D

Tirsdag kom jeg hen på skolen og fandt ud af, at timerne var blevet byttet rundt, så jeg skulle ud af huset sammen med Joana. Vi kørte først til Barra.. Barra er et strandområde nær Aveiro. Det er kendt for sit rød og hvidstribede fyrtårn som er meeeeget gamelt, Faktisk det 2. Ældste i verden. Ud over det er der en masse monumenter rundt omkring og så er det også i Barra at man kan købe ”bolachas americana” og ”Tripas” sådan set lidt det samme som en crepe pandekage med forskelligt fyld. Går ikke udfra at Rasmus vil smage sådan en når han kommer og besøger mig hehe :P

-Efter at have gået lidt rundt i Barra og gået en tur på stranden satte vi os på en café og fik en kop kaffe. Når vi er ude, er det altid mig, som skal bestille og snakke med fremmede mennesker som f.eks. ekspedienter for at lære. Og så finder Joana på forskellige ord. F.eks. fordi vi var på stranden skulle jeg lære strand-ord som parrasol, solcreme, båd, håndklæde, sand, hav osv. For at udvide mit ordforråd. Da vi var færdig med at drikke kaffen kørte vi til Costa Nova. Næsten alle i Portugal ved hvad Costa Nova er, fordi området har nogle meget specielle huse. De er alle stribede i forskellige farver. Stranden i det område hedder Vagueira og det er her vi plejer at være når vi er på besøg og skal til stranden. Ved Costa Nova er der også mange Pastellarias (En bager hvor du kan sidde og spise og drikke. Faktisk en slags cafe med kager/bagerting) Ud over de mange pastellarias og caféer er der også et fiskemarkede. Der gik vi også ind. De har alt hvad der kommer fra havet, i både død og levende form. I en anden afdeling af markedet blev der solgt grøntsager og frugt. Vi skyndte os derned da lugten af fisk var temmelig ulækker. Her lærte jeg så grøntsagerne og frugterne, dem som jeg ikke kendte i forvejen. Så snakkede jeg med en dame som stod og solgte grøntsager. Hun gav mig en pose Tremoços som vi spiste på vej hjem i bilen. Tremoços er en snack som vist nok er en grøntsag. Egentlig er det så vidt jeg har kunnet forstå kerner/frø fra en vandplante som jeg ikke kender. Det er meget normalt at spise dem på caféer hernede ligesom peanuts. De er gule og ca. så store som en 1-krone og jeg synes det smager rigtig godt.

Onsdag Da jeg kom hjem fra skole tog jeg med farmor ud og handle. Hun skulle handle stort ind. Og med stort mener jeg STOOOORT! Hold kæft hvor var der bare mange ting altså. Tror næsten hun tømte hele Modelo (supermarkedet) Bagefter skulle hun også lige i LIDL og så bagefter det skulle hun også lige til fiskemanden. Jeg tænkte at det var godt jeg var taget med hende, for vognen var så tung at jeg næsten ikke kunne køre med den, så hun ville da slet ikke kunne købe alt det alene. Grunden til, at vi skulle handle så meget, var fordi at vi på søndag skal holde fest. Så kommer hele familien på besøg og spiser MASSER af mad. Anledningen er ”Festa do Espírito Santo” direkte oversat hedder det noget alla ”Helligåndsfest”. Jeg ved endnu ikke helt om der skal ske noget specielt udover at man skal have mad til man får det fysisk dårligt, men det finder jeg nok ud af på søndag. Det er vist en del af en større byfest her i Vagos, der er pyntet op i hovedgaden og der kommer fyrværkeri, boder, musik og masser af mennesker, så det glæder jeg mig til at se hvordan er i næste uge.

I dag da jeg tog bussen hjem fra skole snakkede jeg med en ældre dame som var meget sød. Det er meget normalt hernede at folk man ikke kender bare bryder ind i en samtale eller snakker til personer de ikke kender. Så det gjorde hun også. Det var ret fedt at jeg kunne snakke så godt med hende, så blev jeg lidt stolt over mig selv.

Lige nu sidder jeg bare ude i haven og slapper af, laver lektier, spiser jordbær og drikker guarana. Det er den hidtil varmeste dag mens jeg har været her. Ca. 30 grader. Jeg har ikke lyst til at foretage mig noget som helst, sidder bare og lacker lidt i skyggen. Senere tager jeg ud og drikker en kop kaffe med Graça men mere bliver det vist heller ikke til i dag.

Fyrtårnet ved Barra

Stribede huse ved Costa Nova

MHHHHHM. HAPS!

Slapper af i skyggen (stadig bleg) hehe.

Catharinas tegning af Anne og jeg.

Tremoços

Proffisão de Fé og ædegilde!

Søndag vågnede jeg kl. 9, smuttede i bad og tog (som jeg havde fået besked på) noget pænt tøj på. Min fætter André holdt ”Proffisão de Fé” og vi skulle i kirke og til fest/madorgie bagefter. ”Proffisão de Fé” er en slags lille konfirmation. De har også det, som vi i Danmark kalder konfirmation, dog bare i en meget tidligere alder. Proffisao de Fé er ligesom det næste niveau eller hvad man kan sige. I kirken var der masser af forskellige sange osv. Det var ikke med orgel som i Danmark hvilket jeg synes kan være lidt tuingt nogen gange, i stedet var det den lokale spejdergruppe som spillede guitar og sang, og det lød faktisk rigtig godt. Meget af det vil jeg ikke kalde for salmer men snarere almindelige sange. Der var mange forskellige ritualer som skulle gøres. Det var faktisk lidt sjovt at se de forskellige ting. Har kun været til en katolsk gudstjeneste en gang før det, da jeg var 7 år til min fasters bryllup, og der havde jeg travlt med at mugge over, at jeg skulle have kjole og blondestrømper på, så jeg lagde ikke mærke til noget.

Der var bl.a. et ritual med at alle fædrene skulle gå op til præsten, tænde et lys fra sønnen eller datterens barnedåb og så gå ned og give det. Der var også nogle forskellige ”taler” af børnene og selvfølgelig skulle børnene gå rundt og samle penge ind til kirken i en kurv (lige lidt ekstra brænde til bålet med fordomme) hehe. Da jeg sad der og observerede de 11-årige gå rundt i hele kirken med kurvene kom jeg til at tænke på…hvad nu hvis man gerne ville give lidt, men ikke havde nogle mønter? –Kan man tillade sig at veksle en 50€ seddel i kurven eller skal man mon så bare lade helt være med at give noget? Hehe formegentlig det sidste…

Jeg sad og stenede lidt over det mens alle i kirken lavede korsets tegn for brystet når der blev sagt ”herren, sønnen og helligånden” og jeg stod og kiggede i min koger. Kunne efterhånden føle kvindens ved siden af mig bebrejdende blikke, da jeg hverken foldede hænderne eller noget og havde slet ikke lyst til at kigge på hende men pludselig tog Tia Sofia fat i mit ansigt og kyssede mig på begge kinder efterfulgt af et ”kom nu” pegende på kvinden ved siden af. Jeg tænkte ”wow, hvad skete der lige?” og stod bare og kiggede tomt ud i luften, det viste sig at jeg skulle ”passo o christo” dvs. sende herren videre eller noget, ved at kysse sidemanden. Efter et stykke tid gik det op for mig at kvinden stadig stod og ventede så jeg måtte give hende et kys og mumle at jeg vist ikke lige helt var katolik. Efter det forstod hun vist og var venlig resten af tiden og prøvede at forklare mig om de forskellige ritualer i kirken.

Da gudstjenesten sluttede skulle hele familien over på en restaurant tæt på kirken og spise og fejre André. Der var seriøst mad til at brødføde det halve af afrika, og alle spiste og spiste. Da vi havde fået appetizeren var jeg mæt, men måtte af høflighed også lige skovle en portion suppe ned, efterfulgt af kød og pommes, efterfulgt af kylling som var efterfulgt af frugt. Phuha, havde det simpelthen så dårligt at jeg troede jeg snart skulle sprænge. Men jeg skulle have vist bedre, for det var ikke slut endnu. Pludselig kom der en kage ind på bordet, og jeg troede at frugten var desserten. Jeg spiste et mini mini stykke og gik ud og røg, tænkende at nu var det heldigvis ovre. Da jeg kom ind igen stod der en anden kage på bordet. Da der sad 15 mennesker og kiggede på mig uforstående for hvorfor jeg ikke ville have et stykke måtte jeg næsten PRESSE et stykke ned i halsen. Endelig var maden overstået og nu kunne det ikke vare længe før vi skulle af sted tænkte jeg. Men nej… Vi er jo i Portugal så der kom da lige en kage mere! Andrés Proffisão de Fé-kage som var rigtig flot pyntet med marcipan og det hele. Jeg kunne ”desværre” simpelthen ikke spise mere, og heldigvis for det, for kagen var FYLDT med ovos malls. Phuha, bare lugten af den sødlige æggesnaps lignende masse kan få mig ned med nakken. Da folk havde spist skulle vi endelig hjem. Jeg var træt og forædt og havde bare lyst til at ligge mig og sove. Så det gjorde jeg på et tæppe i haven udenfor i 25 graders varme. MMMHHM, nok har de nogle vilde madtraditioner, men hold kæft hvor jeg elsker at det her land er så tæt på ekvator!

Her er alle dem der havde Proffisão de Fé.

André laver penge :P

Spejdertruppen som spillede i kirken

Madorgiet

Min lille fætter Diogo kan godt lide at være i centrum :) 

André og jeg ved bordet. Jeg SKULLE sidde ved siden af ham syntes han. hehe

Så så man lige mig være populær...

André og hans sin Proffisão de Fé kage med klammo ovos malls indeni

Aaaaaah! godt det er varmt her.

Går næsten i et med tæppet ;P må vist lige arbejde på min "tan" hehe

Fin de Semana

Lørdag sov jeg læææææææææææææææææænge. Helt til kl. 12.00 og det er normalt omkring den tid at man får ”almoça” den portugisiske udgave af aftensmad. De spiser varm mad midt på dagen med både forret, som oftest er en suppe, hovedret, kan være alt lige fra fisk eller bøf til gryderet eller andet. Til sidst får de selvfølgelig også dessert som for det meste er frisk frugt, eller hvis farmor har bagt en kage eller andet. Det er et problem for mig fordi jeg næsten altid er mæt når jeg har spist en potion suppe. Min farmor og farfar synes overhoved ikke, at jeg spiser noget, (et ofte debatteret emne når de møder nogen de kender) mens jeg synes at jeg SKOVLER ind! De er nu efterhånden ved at vænne sig til mine, efter deres mening, noget anorektiske madvaner, så det er fint nok. Jeg gik ud i køkkenet da jeg vågnede og fandt farmor i fuld gang med at forberede maden, så den dag fik jeg suppe og kød til morgenmad, -NOGET SPECIELT! Efter vi havde spist og ryddet væk tog jeg med farmor ud og handle. Det var rigtig lækkert vejr og vi smuttede forbi nogle gode vejboder som farmor kendte og købte både jordbær og kirsebær, lækkert! Vi var også et smut i supermarkedet hvor vi købte ind til lassagne som jeg havde sagt til farmor jeg ville lave. Farfar er aldrig hjemme lørdag og søndag eftermiddag/aften så farmor plejer ikke at lave mad, men jeg syntes at hun trængte til lidt grønssager ;) hehe.

Da vi kom hjem slappede vi af og hyggede os. Det er rigtig rart at jeg kan snakke mere med hende nu for vi har det rigtig sjovt sammen. Jeg gik i gang med at lave mad ved 6 tiden. Det syntes farmor var meget tidligt. Normalt spiser de først aftensmad ved 21.00-21.30 tiden, men i dag var det mig, der bestemte. Hun hjalp mig med at snitte lidt grønt til maden og synes at der var helt vildt mange grøntsager i. Jeg kunne se på hende at hun allerede havde stemplet aftensmaden, men da den endelig blev færdig syntes hun at det smagte SÅ FANTASTISK GODT, at hun blev nødt til at tage 3 gange :D Så blev jeg lidt stolt af mig selv, for hvis der er nogen der har en mening om, hvordan tingene skal gøres (udover mig selv) så er det i hvert fald hende! Da vi havde spist sad vi bare i køkkenet og hyggede os, og så fandt vi på at vi skulle lave budding, SWEET! Det er sådan noget som jeg kun spiser når jeg er hernede, fordi det har vi altid fået, og det smager RÅ godt! :D HAPS!

Senere blev jeg hentet af Graça og Monica, vi skulle til en koncert som startede kl. 22.30. Inden tog vi lige en café på en bar i nærheden. Da det blev tid til at koncerten skulle starte smuttede vi ind i salen. Jeg havde fået at vide at det ville være et engelsk band, men det var det ikke. Jeg blev desværre lidt skuffet, da det viste sig at være en pige der sad med sin guitar på scenen og spillede vuggeviser (eller noget der mindede om) Det gjorde mig så træt at jeg faldt i søvn. Jeg vågnede et stykke tid efter da min arm ikke syntes at den ville bære mit hoved mere, kiggede til højre og så at Graça og Monica sad og grinte af mig. Tænkte at jeg vist hellere måtte tage mig lidt sammen men det var sgu lidt svært med det musik. Kort tid efter kom et band på scenen, det lød ret fedt og der var lidt mere gang i det. Forsangerens stemme var en blanding måske af Tom Waits og DMB, super fedt. Men han mumlede så meget at man ikke kunne høre hvad han sang.

…så efter 3 timer var det knapt så fedt! Inden han gik i gang med at spille ekstranumre skyndte vi os ud af salen og så hurtig ind og få en espresso på nærmeste bar. Selvfølgelig stamstedet Ibslone (JA det er stamstedet, og JA jeg har kun været her i snart 3 uger) hehe.

På Ibslone mødte jeg Graças kæreste Zé, en rigtig rar fyr, meget stille og rolig ligesom Graça. Vi blev på Ibslone etpar timer og så hjemad.

Lige udenfor farmor og farfars hus blev vi stoppet af politiet. Der var blå blink over det hele og jeg tænkte bare ”fuck hvad har jeg gjort galt” og håbede at de gamle lå og sov. Jeg steg ud af bilen og en politimand kom gående hen imod mig med sin lommelygte lysende, blændende på mig. Må have set rigtig nervøs ud eller noget, men efter kort tid kunne jeg høre en høj latter. Da politimanden sænkede lommelygten kunne jeg se, at det var Costa som havde taget pis på os. Phuha, blev virkelig lettet over at se det var ham. Når man er et ”fremmed” sted er det ikke til at kende alle regler osv. Og man kan hurtigt komme til at gøre noget forkert uden at vide det selv. Stod lidt og grinede af mig selv og Costa. Inden jeg gik ind og Graça smuttede videre gav han sit telefon nr. og sagde, at denne her gang var det bare for sjov, men hvis jeg nogensinde skulle komme i problemer så kunne jeg ringe til ham. Det var rart at vide, for kender jo ikke ret mange mennesker her, og det er svært at vide om man er i dårligt selskab før man egentlig er det.

Sagde farvel til Graça og Costa og smuttede ind i min seng og faldt i søvn med det samme, velvidende om at jeg om 4 timer skulle op til katolsk gudstjeneste. AV!

Haps nr. 1

Haps nr. 2

Farmor og mig og lassagnen

Buddingen som vi lavede

Graça og Monica

Forsangeren fra "At Freddy´s House"

Zé og Graça