Spise med Price (eller Johanne og Laura)

Mandag fik jeg fri fra arbejde kl 16 og shoppede lidt rundt efter de sidste ting jeg manglede til jeg skal afsted. Så tog jeg hjem og Laura var allerede kommet på besøg. Rasmus havde heldigvis forsynet hende med kaffe og selvskab fordi jeg ikke lige havde opfattet at jeg muligvis var en smule sent på den til vores aftale. ups...den slags sker jo engang imellem. Vi drak lige en røvfuld kaffe da jeg kom hjem og så stod den på hygge. Laura og jeg skulle lave mad og efter mange forskellige forslag til hvad vi kunne lave og også mange afviselser til de forslag der var kommet på bordet måtte vi indse at vi var temmelig ideforladte og tilbage ved startpunktet. Endelig besluttede Laura og jeg (uden Rasmus' godkendelse) at vi ville være brødrende Price den dag med Rasmus som gæstekok. Vi fik derfor stablet et helt lille TV-køkken på benene efter en tur i Føtex og menuen stod på en meget mystisk blanding hvor vi alle skulle lave "et eller andet til noget toast brød". Slutresultatet blev så et mix af 3 forskellige ting. Laura (Price 1) skulle lave kylling-karry-namnam, Rasmus (gæstekok) skulle lave nogle grillstegte asparges med salt og smør og jeg selv (Price 2) skulle lave noget stuvet kantarel tam tam som vi plejede at få da vi var mindre oppe ved moster Mie i Sverige. (Måtte godt nok lige ringe og høre hende hvordan man lavede dét, da det ikke lige var noget der var en del af mit gastronomiske repetoir. Slutresultatet blev... Vi ihvertfald mætte af. Vi fik det faktisk alle 3 fysisk ret dårligt. Måske en blanding af lidt for meget fløde og lidt for lidt seriøst kokkepotentiale. Men vi havde det rigtig sjovt mens vi lavede det. dog var vores gæstekok ikke helt så engageret som vi havde håbet på da et nyligt downloadet PC spil måske fjernede lidt af interessen for vores, efter vores egen mening, helt udemærkede TV-køkken. Da vi var færdige med at have det dårligt over os selv var det på tide at Laura skulle hjem da hun skulle meget tidligt op næste dag. På mystisk vis fik hun overtalt hvertfald Rasmus til at følge hende hjem til Tarup, og sidenhen også mig. Vi fulgte hende dog kun lige til Tarup skiltet og så vente vi om. Vi var gået derud men havde heldigvis taget vores cykler med, så hjemturen var ikke lang. Det hjalp at få lidt frisk luft og gå en tur, så da vi kom tilbage til lejligheden havde vi det fint igen. Resten af aftenen sad Rasmus og jeg bare og slappede af i sofaen og havde det hyggeligt. Og jeg sad og overvejde at det er en god ting, både for mig selv og min omverden at hverken Laura eller jeg går den gastronomiske vej på arbejdsmarkedet.