tirsdag den 19. oktober 2010

Dizzy Mizz Lizzy

Et par dage efter at jeg var kommet hjem fra Portugal, om lørdagen faktisk, skulle Rasmus og jeg slappe af og ”gå en tur ud til skovsøen” som han sagde. Det hele var meget ”der skal ikke ske noget, men der skal alligevel ske et eller andet-agtigt”, så jeg var ret så spændt på at se hvad aftenen bød på. Da vi kom ud til skovsøen var Rasmus meget casual på en mega anstrengt måde, og jeg synes det var ret sjovt, fordi, alle hans forklaringer omkring aftenen ikke rigtig hang sammen. Hehe.


Pludselig dukkede Michael og Laura op mens vi sad og fik os en is. ”neeej hov, er i også her, det var da godt nok tilfældigt var”? Vi drog alle 4 videre mod Karlslund hvor vi skulle have en øl. Der var rimelig mange mennesker, og pludselig stod Morten og Mette inde på Karlslund også. RENT TILFÆLDE ! eller noget…De skulle videre som de sagde og vi aftalte at vi også skulle videre ned til Eventyrhaven og have en øl. På vej ned til bilen stak Rasmus mig en lille pakke. Da jeg åbnede den var det billetter til DIZZY MIZZ LIZZY KONCERT SAMME AFTEN!!!!!!!!!!!! WAUW, blev SÅ glad!! Det var deres sidste koncert i Odense nogensinde og de spillede i den fynske landsby. Vi smuttede alle sammen derind og fandt scenen, jeg havde aldrig være til koncert derude før og det var virkelig en god oplevelse. Der var ligesom en runding med trapper hele vejen op langs scenen som folk kunne stå på, og der var super god lyd. Det var ikke for højt, og ikke så mange mennesker at man blev mast, men alligevel en mega hyggelig stemning derude.

Jeg synes at den 1½ time gik lynhurtigt og pludeslig var det tid at smutte. Efterfølgende tog vi ind på Lørups og fik en øl og så hjem efter en fantastisk overraskelse og en god aften.












tirsdag den 7. september 2010

De sidste 10 i Portugal.

Om søndagen var der byfest i Ouca, en lille landsby tæt ved Vagos. Både far, Oscar og jeg tog af sted sammen med Graça, Marta og Manél og mødtes med nogle af de andre. Der blev spillet brassiliansk musik på scvenen som var sat op og der var mange mennesker og folk var glade. Der blev skænket masser af fadøl og folk var ikke nærige med at give en omgang hvis man kunne tænke sig noget at drikke. Hehe! Senere på aftenen spillede bandet mere rockmusik, og det var super godt. Men så begyndte det at regne, og folk forsvandt derefter rimelig hurtigt. Vi fandt ly under de små boder som solgte mad og drikke, men besluttede os efter et lille stykke tid, at begive os hjem til Vagos igen.


Dagen efter lavede jeg ikke meget andet end at stene. Slappede af i haven og lavede rent faktisk ikke en skid, på godt dansk! Men tirsdag tog jeg til Aveiro om formiddagen og mødtes med min lærer og hentede mit certifikat. Vi drak en kop kaffe og så tog jeg hjem til Vagos igen med bussen omkring middagstid

Onsdag sov jeg lææænge og lavede forberedelser til en grillaften hjemme ved famor og farfar, hvor hele familien kom og spiste. Vi sad udenfor i haven med maden og der var masser af forskelligt grillgøjl som farfar havde lavet på den indbyggede grill som de har ude i haven.

Torsdag var far og Oscars sidste dag. Vi tog André med os og kørte til Aveiro og kiggede lidt i butikker, og derefter tog vi til Costa Nova og spillede minigolf. Resultatet er ikke noget jeg vil prale af, men kan sige så meget, at jeg på 18 baner brugte 107 slag, og vist nok tabte rimelig stort.. ups. Men hvis man ikke har held i spil så har man det jo i kærlighed, og det passer vidst meget godt. Hihi! Om aftenen grillede vi chorizo og spiste kæmoerejer til aftensmad, og senere tog vi op på Ipslone og fik en café så far og Oscar kunne sige farvel til folk. De skulle af sted kl. halv fire om natten så de havde nok også brug for en lille lur inden. 

Jeg tog sammen med Graça videre på Real oghørte musik. Det var meningen vi skulle have hørt ham den gamle hvidhårede mand som har spillet der nogle gange, men da vi nåede derhen var han i gang med at spille det sidste nummer. Desværre var vi så ”heldige” at der var andre artister som skulle spille. Et dødsmetalband, som havde en åbenbart døv lydmand. Musikken var så høj at jeg kunne mærke mine trommehinder LIDE! Derfor blev vi nødt til at sidde udenfor, men blev der ikke så længe. Jeg nåede hjem kl. 3 og kunne sige farvel til en MEGET træt lille dreng og en far som synes han godt kunne have brugt en uge mere. Hehe.

Dagen efter tog jeg på marked med Graça og hendes mor i Vista Alegre tæt ved Ilhavo. Bagefter tog jeg hjem og spiste lidt og så tog vi hen på en café og fik lidt KAF! :D Tog hjem og slackede resten af eftermiddagen. Om Lørdagen slappede jeg bare af i haven og om aftenen tog jeg ud og drak en øl eller 2 (eller 3) med de andre.

Farmor, farfar og jeg var blevet inviteret til madorgie hjemme ved Marcos forældre om søndagen i anledningen af, at der var byfest i Ilhavo hvor de bor. Omkring middag tog vi af sted og så var der ellers mad og mad og mad! Efter frokost tog vi alle ned for at kigge på optoget, og derefter gik vi hen og fik lidt at drikke på en café. Da det var tid til at spise aftensmad gik vi tilbage til huset og spiste igen. Da klokken blev 22.00 kørte farmor, farfar og jeg hjem til Vagos igen. Da vi kom hjem var jeg så træt at jeg hoppede direkte i seng.

Næste dag tog farfar og jeg på stranden og blev der hele formiddagen. Det var super vejr og havet var roligt og til at bade i den dag. Vi blev der hele eftermiddagen og om aftenen tog jeg til byfest i Levandeira, et andet område nær Vagos. Igen…masser af øl, musik og glade mennesker! Da byfesten lukkede og slukke tog vi hjem til Pablo som bor lige ved siden af. Der sad vi alle sammen lidt og fik nogle øl inden vi tog hjemad til Vagos igen.

Tirsdag tog jeg ud og spise med Graça, Fernando, Marta og Manél. Vi var på en restaurant der hedder Grémio i Vagos, og det var SÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ lækkert. Jeg fik et kæmpe grillspyd med svinekød, oksekød, kæmperejer, kalkun og blæksprutter. HAPS HAPS HAPS siger jeg bare :D Vi havde planlagt at tage til byfest i Levandeira igen den aften, men det var i mellemtiden begyndt at regne, så ingen af os gad rigtig. I stedet tog vi bagefter på Cafetaria

Onsdag tog jeg på Café med Graca, jeg fik pakket min kuffert og sendt en pakke med de 15 kg. Jeg skulle have med ekstra til Danmark. Senere på dagen tog jeg over for at sige farvel til oldemor og Sofia. Oldemor er altid meget ked af det når man tager hjem, hun er bange for at hun ikke er der, når man kommer derned igen. Jeg har efterhånden vænnet mig til det, men det gør nu alligevel en lidt trist.

Bagefter tog jeg over til Anabela og fik sagt farvel til alle sammen. Tvillingerne, André, Marco og selvfølgelig Anabela. Så skyndte jeg mig hjem for at hygge med farmor og farfar og spise aftensmad.



Torsdag rejste jeg hjem. Det var rigtig mærkeligt efter så lang tid, og også en lille smule hårdt at sige farvel til farmor og farfar. Men jeg glædede mig til at se Rasmus og alle andre igen…


Byfest i Ouca

Grillaften med familien

Mere grillaften. nam nam!

Senere blev det koldt så vi rykkede indenfor. her bliver der spillet bango! :D

 typisk mænd! :D hihi. Der bliver spillet kort og drukket whiskey.

 her er klokken 3 om natten og far pakker kuffert mens en meget træt lille Oscar har fundet sig til rette i en god lænestol.

 Her er madboderne, hvor vi spiste en aften

 indenfor i teltet. Der kom en flok musikere forbi og spillede.

 Om søndagen var vi i Ilhavo. Jeg så den her seje kæmpe sommerfugl i haven!

Et til billede af gigantisk awesome sommerfugl som var lige så stor som min hånd.


 Her er lidt fra optoget i Ilhavo

 Mere optog.

 Det var mærkeligt at se de små piger som var klædt ud som jomfru maria. Hende her ser ikke ud som om hun er skide glad ved situationen. hahahaha.

 I loungen på Gremio med Fernando, Graca, Marta og Manél


Afsked.

mandag den 9. august 2010

En gammel vandmølle.

Lørdag skulle jeg spise frokost og grille sammen med Graça og alle de andre ude ved en gammel vandmølle, som Joanas far ejer. Jeg blev hentet af Graça kl. 12 og så kørte vi af sted. Det var bagende varmt, og jeg vidste ikke rigtig hvad jeg kunne forvente. Det gik ud på, at alle skulle medbringe enten en forret eller en dessert, og så var der blevet købt grill mad og drikkevarer ind på forhånd som man skulle splejse. Vi var omkring 25 mennesker så der var MASSER af mad. Selv havde jeg medbragt Leite Creme, en meget traditionel portugisisk dessert som jeg har lært at lave.


Da vi ankom, fandt jeg ud af, at det var lidt af en oase. Et super skønt sted, og den gamle vandmølle var helt intakt. Midt i det hele lå vandmøllen, og foran var et lille skyggefuldt område med brosten. Til venstre var et lille stykke græs med palmer som lavede skygge og til højre kunne man gå op ad nogle meget gamle brædder som var hamret ind i en skråning med en masse træer og dannede en trappe. Oppe imellem træerne lå en lille bad lavet af sten hvor vand fra vandmøllen strømmede ned. Rundt om hele området løb en lille bæk, lavet med diverse små træ dæmninger så man kunne tilpasse vandhøjden rundt omkring.

Alle folk var i super godt humør og stemningen var super god. Der var alt hvad man kunne tænke sig at drikke. Øl, vin, champagne, sodavand og sangria i laaaange baner. (hvilket folk bar tydeligt præg af senere på dagen!) hehe.

Vi spiste i skyggen på brostenene foran huset og senere blev der lagt tæpper ud på græsset så folk kunne tage sig en slapper ovenpå maden. Nu var folk efterhånden blevet i ekstra godt humør og pludselig udbrød en crazy vandkamp mellem nogle af gutterne. Det endte med, at de alle lå i bækken fyldt med mudder. HA!

Ovenpå det besluttede mange sig for at bade oppe i skoven. Jeg havde ikke noget badetøj med, men soppede lidt rundt alligevel.

Vi blev ved vandmøllen til ved halv 9 tiden, men da det næsten var mørkt og myggene begyndte at blive aggressive smuttede efter at have ryddet op hjem til Vagos igen. Jeg fik mig et bad, og bagefter blev det også til en hurtig smuttur på Ibslone, men jeg var træt efter en lang dag og tog tidligt hjem i min seng.



Vandmøllen :)

Så går vi igang med at spise ! :D

noget hygge

Carla og Liana i goodt humør! hehe

Den lille sti op i skoven

Så det tid til at slå tæpperne ud folkens! :D

Pito var fan af Sangriaen

Oase!! hehe

Pito (vidst nok efter nogle flere sangrias. Syntes det var sjovt at han kunne passe mine sandaler og gik derefter rundt i dem resten af dagen. har ALDRIG mødt en fuldvoksen mand som bruger str. 37 i sko. Stakkels hans kone siger jeg bare. haha.

Kunst?

Mig og Pito/en meeeeeget fuld grillmaster

Layed back.

Marinho og Pito efter en tur i mudderet. HA!

Badenymfer? ;)




Simpelthen bare SÅ modent gutter :P hehe.

søndag den 8. august 2010

Daddy is watching




 
jooo...efter at have siddet på en cafe i 2½ time og ventet på folk bliver man lidt mærkelig.
MUAHAHAHAHAHAHA!!!

Det fede ved at være storesøster!


Hva' ka man sige :)...

Tilbage til middelalderen


Fredag tog far, André, Oscar og jeg til Santa Maria de Feira, en by ca. 40 min. kørsel fra Vagos. Der bliver hvert år holdt en kæmpe middelalderfestival, hvor hele byen bliver pyntet op som dengang. Der er en hel masse aktiviteter, markedspladser og så er der selvfølgelig den gamle borg, fra middelalderen,  som ligger lige i midten af det hele, og som også er blevet pyntet op. Alle er klædt ud i tøj som de havde på dengang, der er musik, skuespillere, og dyr og det er idet hele taget bare rigtig gennemført.

Vi tog afsted ved et tiden og det var bagende varmt! Jeg havde kun hørt om det, og glædede mig til at se hvad det var for noget. Jeg blev næsten helt overvældet da vi nåede frem for det var virkeig gennemført. og alt var lavet om til "middelalder".
Der var smedesteder, middelaldertelte, spisepladser med store dyrestege drejende på grill, og en hel masse små boder med alle mulige middelalderting.
Middelalderslik, , krydderier, te, urtemedicin, våben, tøj, smykker, middelalderdrikke og meget meget mere.
Der var også en masse aktiviteter man kunne prøve. Vi var en tur i "den magiske skov" hvor skuespillere guidede os rundt, der var alfer, magiske troldmænd og drukkenboldte.
På gaderne stod skjalde og spillede på sjove instrumenter, imens ridderne kom forbi på deres heste med fanfarrer rullende foran dem.
Der var de "lokale svindlere" som var lænket sammen, helt beskidte og prøvede at snyde sig til en lille slurk mjød fra dem som gik forbi.
Andre steder stod gadegøjlere og underholdt, og fik folk til at grine, imens andre tog sig en lur fra "arbejdet" i en bunke hø vej siden af.

Der var så meget at se, og så mange ting at prøve at jeg slet ikke tror vi nåede det hele, selvom vi var der hele dagen og først tog hjem ved 10 tiden om aftenen.

Jeg tog en masse billeder af de forskellige ting, men det er alligevel svært helt at få en indtryk af hvor stort området egentlig var.


Spisesteder

En "middelalder-restaurant" Godt jeg ikke er tjener der...(forstør billedet og se hvorfor) hehehe

markedsplads

GINJA!!!! :D

Telte og kameler

En portugisisk æsel :) nuuurh!

Teltplads

I den MAGISKE skov ! :D

Oscar og André i en tvekamp

Gademusikanter

En arabisk sheik og hans prinsesse (På den tid var der mange arabere i Portugal)


Oscar på vej igennem en middelalder forhindringsbane...

En smed tager sig en lur :)

Så var jeg lige oppe og klatre.


en gadegøgler. LOVE THAT OUTFIT!!! hehe..

Fandt Pinnochio i en af de mange mange boder.

Nogle børn stod og gøglede, de syntes jeg skulle prøve. (Se resultatet i videoen nederst)

Borgen!!!



Så ser man lige mig jonglere. eller prøve på det...



Ert hurtigt klip med nogle af de mange musikanter der var rundt omkring.



Og endnu et... :D